11 råd til dit næste møde med din praktiserende læge
(Baseret på Artikel af Lars Igum Rasmussen, Politiken 28/2-15)
1. Lyt til dig selv – har du symptomer eller problemstillinger, som du frygter har med dit helbred at gøre, bør du søge læge.
Forskellige mennesker har forskellig tærskel for at søge læge. Du skal mødes med lægen hvis du selv synes du har et problem. Du skal ikke have dårlig samvittighed, hvis du ringer til lægen. Du skal heller ikke føle du trænger dig på. Du ringer, fordi du har et problem, som du selv frygter har noget med helbredet at gøre. En gammel praktiserende læge sagde engang, at enhver henvendelse til lægen bunder i frygt. Patienter henvender sig, når der er et problem de ikke selv kan håndtere. Det er så lægens opgave at afgøre, om det er en egentlig medicinsk problemstilling, eller det er noget, der kræver en anden form for hjælp. Så tag dig selv og din egen bekymring alvorligt og gå til lægen.
2. Brug tiden hos lægen rigtigt – start med det problem, som er vigtigst.
Det er ikke dit ansvar, om konsultationerne bliver vellykket, Det er lægens. Derfor er det heller ikke dig, der skal uddannes i at gå til lægen. Men det kan godt være en fordel at kende lidt til rammerne for en konsultation, så mødet med lægen bliver bedst muligt. For eksempel er det godt at vide at de fleste læger afsætter 15 minutter til en almindelig konsultation. Det giver en naturlig begrænsning af antallet af problemstillinger der kan rummes i én konsultation. Lægens overenskomst med regionerne gør at det kun er muligt at sende én regning for en konsultation per dag. Hvis lægens praksisdrift som selvstændigt erhvervsdrivende skal hænge sammen, er det som udgangspunkt ikke muligt at bruge mere end 15 min. på en konsultation. Start med det vigtigste først og når tiden er gået vil lægen tilbyde en ny tid, hvis du har mere på hjerte. Når det er sagt kan der være problemstillinger, der er så alvorlige, f.eks ved akut opstået sygdom, at lægen altid vil afsætte den nødvendige tid. Så må andre patienter i venteværelset vente. Når det kan hænge sammen i en travl hverdag, skyldes det at mange problemstillinger heldigvis er af en sådan karakter at de kan afklares i løbet af ganske kort tid. Du kan derfor også opleve at en konsultation varer ganske få minutter (ex. Forkølelse, halsbetændelse). Det er lægens ret og pligt at foretage denne prioritering ved hver eneste konsultation for netop at skabe rum til dig, hvis du en dag får et alvorligt helbredsproblem, der kræver handling her og nu.
3. Mødet med lægen kræver ingen forberedelse.
Du kan godt bruge nettet til at læse om de symptomer, du oplever inden du går til lægen, men det kan være svært at vurdere den information du får. Det er ikke sikkert at lægen er enig i det, du har printet ud fra nettet, og som du synes passer til din situation. Men så må hun forklare dig hvorfor. Omvendt kan du udnytte, at lægen har en lang uddannelse, viden og erfaring, som alt sammen gør hende i stand til at vurdere, om det du har læst nu også passer med dine symptomer. Du kan derfor godt forberede dig hjemmefra, men det er ikke nødvendigt.
4. Bliv selv klogere af dit møde med lægen.
Den praktiserende læge er også sundhedspædagog. Udover at undersøge dig, stille diagnoser og foreslå behandling, er det også lægens opgave at gøre dig klogere. For eksempel er meget vundet – både for dig og lægen – hvis du som forælder er bedre rustet til selv at håndtere dit barns feber eller ondt i halsen, næste gang det opstår. Mange opkald til lægen handler for eksempel om forældre, der er usikre på hvordan de skal tolke det småsyge barns 38,2 i feber. En god læge svarer ikke kun om det er alvorligt eller ej, men også hvorfor det ikke er det, og hvad du skal holde øje med, så du ved det til næste gang.
5. Mail til lægen og spar tid, men kun korte konkrete problemstillinger.
De senere år har alle kunnet bruge såkaldte e-mail-konsultationer. Det benytter rigtig mange sig af. Men hav ikke for store forventninger til, hvad du kan klare hjemmefra. E-mail-konsultation er ikke et diaglogværktøj, hvor du kan skrive frem og tilbage med lægen. Dialog kræver en fysisk konsultation. E-mail-konsultationen er til helt konkrete og klare spørgsmål fra dig, som lægen kan besvare med én e-mail. Det kan være blodprøvesvar, opfølgning på en tidligere konsultation, en meget tydelig beskrivelse af det konkret symptom, som du ønsker en vurdering af, eller noget der ellers kunne klares på kort tid i en telefon. Når det er sagt er det praktisk og til din fordel, at du kan maile til lægen, når det passer – eksempelvis om aftenen – i stedet for at skulle ringe mellem klokken 8 og 9. Og praktisk for lægen, der kan besvare din henvendelse når der er tid. Bemærk at e-mail-konsultation aldrig er til akut sygdom. Da skal du altid ringe. Der kan gå op til 3 hverdage før du får svar på en e-mail-konsultation.
6. Sig, hvis det er akut, så du får den hjælp du har behov for i rette tid.
Mange mennesker oplever, når de ringer til lægen, at de først får en tid dage eller uger senere.. Men føler du at det er akut, så husk at sige det tydeligt. Du skal ikke skrue op for symptomerne, men du skal heller ikke lade dig affærdige, hvis du ikke føler dig tryg. Hvis du ikke selv er god til at formidle at det haster, kan du overveje at alliere dig med nogen, der kan forklare situationen for dig. For eksempel din ægtefælle, voksne børn eller en god ven. En mulighed er også at du laver en aftale med lægen om, hvilke symptomer du skal holde øje med, mens du venter på din tid. Husk på, at du til enhver tid kan ringe igen, hvis tilstanden udvikler sig. Du skal være tryg ved selv at tage ansvar for situationen ved samtalens afslutning. Det kan være en fordel at ringe til lægen 8-9 hvis du mener det drejer sig om akut sygdom, da lægens personale i mange tilfælde alligevel skal konferere med lægen ved tvivl.
7. Prøv dig frem til du har fundet den læge, der passer til dig.
Mange er tilbageholdende med at skifte læge, men du skal skifte læge, hvis du ikke har tillid til den læge du har. For ikke alle læger er ens. Nogle er mest biologisk orienterede, undersøger symptomer og leder efter biologiske forklaringerne og sygdomstegn inden for de eksisterende sygdomsklassifikationer, også for psykiske lidelser som depression. I modsat ende er den holistiske læge, der ser kerneopgaven som at forstå symptomer og signaler fra kroppen og det emotionelle liv i et helhedsperspektiv og se dig i en bredere kontekst. De fleste læger ligger i midten. Find derfor en læge der passer dig. Den eneste måde er at mødes med lægen og mærke, om der er tillid og en god kommunikation. Ellers find en anden. Vær opmærksom på hvis du har valgt en lægepraksis med flere læger. Der kan du ikke altid være sikker på at få tid hos en bestemt læge, især ikke hvis du har brug for en hurtig tid. Hvis der er en læge i den pågældende praksis som du ikke har tillid til, skal du overveje at skifte til en anden praksis. Hvis du vil være sikker på altid at se den samme læge, skal du vælge en solopraktiserende læge.
8. Brug de officielle netsider om sundhed og sygdom og vær kritisk overfor de ikke officielle.
Søger du sundhedsoplysninger på nettet, så brug de officielle sider: sundhed.dk og Patienthåndbogen. Her finder du beskrivelser af symptomerne på de fleste sygdomme. De officielle netsteder bygger på en traditionel medicinsk tankegang, som den praktiserende læge også repræsenterer. Derfor taler internetsiderne samme ”sprog” som lægen. Dog skal du vide, at du som regel ikke kan læse din frygt væk på nettet. Tværtimod kan du blive endnu mere bange og bekymret af det du læser. Derfor er det vigtigt at du taler med lægen og kun lader nettet understøtte og kvalificere samtalen med lægen. Fornylig er det blevet muligt for dig at se dine prøvesvar på nettet (sundhed.dk) før du har talt med den læge, der har bestilt prøverne. Det er ikke altid en fordel, da der kan være prøvesvar, som kræver forklaring af lægen, eller som peger på alvorlig sygdom. Det er ikke rart at læse om i en weekend, hvor man ikke har adgang til en læge. Kontakt derfor den læge, der har bestilt prøven (din egen læge, en anden speciallæge eller en hospitalslæge/ambulatorium) for at få svaret før du går på nettet.
9. Fortæl lægen hvis du modtager alternativ behandling eller indtager naturlægemidler.
Mange patienter prøver i forbindelse med sygdom og behandling også alternative behandlinger. Fortæl lægen om det – også selvom lægen ikke har forstand på for eksempel den kranie-sakrale terapi eller homøopati, du prøver. Lægen kan ikke/skal ikke rådgive om den ene retning eller den anden, men bør vide, hvis du i forbindelse med et sygdomsforløb benytter alternativ behandling. Naturmedicin kan interagere med den traditionelle behandling, som lægen giver – og øge eller forringe effekten. For eksempel interagerer Perikon mod depression med anden medicin, og da naturmedicin ikke er testet og godkendt som almindelige lægemidler, er der ingen kontrol med, hvor stærkt det er. Nævn det for lægen – for din egen skyld.
10. Tag nogen med, hvis du er udfordret på syn, hørelse, hukommelse eller er alment svækket.
Er du skrøbelig, bør du overveje at tage en pårørende med. Uanset din alder kan en dårlig helbredssituation have indflydelse på din hukommelse, hørelse, syn eller koncentration, og du kan have svært ved at forstå og dermed efterleve, hvad lægen siger. Tager du en ekstra person med i konsultationen, kan vedkommende hjælpe dig med at forstå lægen og lægen med at forstå dine symptomer. Som ældre og skrøbelig kan man også have tendens til at bagatellisere egne symptomer og sygdom. Nogle skammer sig også lidt over at være blevet syge og gamle og får ikke altid fortalt lægen om alvoren i tilstanden. Men er du selv pårørende og tager med et ældre familiemedlem til lægen, så husk at lade din egen dagsorden blive derhjemme.
11. Til dig der får fast medicin ved kronisk sygdom.
Du bør minimum en gang om året komme til konsultation hos din læge, og måske er det også nødvendig at du får taget f.eks blodprøver. Hjælp din læge med at huske at forsyne dig med recepter på din faste medicin, så du har til næste kontrol i praksis.
I dag ligger recepterne elektronisk på nettet på Fælles MedicinKort. På FMK fremgår din faste medicin i oversigten og under hvert præparat kan du se om der er åbne recepter eller om det er nødvendigt at kontakte lægen for en ny recept. Hvis du finder at oplysningerne på FMK ikke stemmer med den medicin du tager, bør du kontakte din egen læge. Hvis du følges fast i et sygehusambulatorium eller hos en speciallæge for din kroniske sygdom er det bedst at kontakte disse hvis der er fejl i FMK. Du kan se din medicin i FMK ved at logge på sundhed.dk med dit NemId.